Svineinfluenza eller H1N1 - Tager du imod vaccination?
Vaccinen indeholder Thimerosal som består af 58 % kviksølv.
Ifølge internationale studier er kviksølv under mistanke som en primær eller medvirkende årsag med de følgende tilstande:
Neurologiske sygdomme: multiple sklerose, Parkinsons sygdom, epilepsi, Alzheimers, ALS og migræne.
|
Kronisk inflammation: leddegigt, fibromyalgi, sarcoidosis, Sjögrens syndrom, sclerodermi, lupus, ankyloserende spondylit (Bechterew) og skjoldbruskkirtel sygdom. Desuden må der nævnes Candida lige så godt som ulcerative colitis, Crohns sygdom, multi-allergisk tilstand, kemisk overfølsomhed og hudforstyrrelser (eczem, lichen planus, psoriasis).
|
Kilde: Århus Privatklinik for holistisk medicin.
Hvis det mindste mål af kviksølv, som ikke forårsager celleskade, er ukendt; og relativt laveksponeringer i nervesystemet resulterer i symptomer som:
Rysten, glemsomhed, emotionel ustabilitet, søvnløshed, træthed, indre uro, indvendig sitren, nervøs irritabilitet, dårlig koncentration, nedsat korttidshukommelse, underlig fornemmelse af fjernhed, angst, depression, hovedpine, paræstesi (snurren og prikken); eller, i værste tilfælde:
Alzheimers, multiple sklerose, Parkinsons, nyreskade, migræne, klinisk depression, angst - hvorfor så udsætte mennesker for den risiko?
Kilde: Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin er en sammenslutning af ca. 60 læger og tandlæger, og enkelte andre akademikere (en dyrlæge, to biologer, en kemiingeniør).
Se You Tube videoen med Claus Hancke.
http://www.youtube.com/watch?v=lIxN0CQHOTI
H1N1 influenza Responsum
1. sept 2009, Claus Hancke, Speciallæge
DR1 TV interview fra 23.09.2009
Med hensyn til den truende eller igangværende pandemi af H1N1 influenza, må jeg mane til besindighed.
•· Der er tale om en pandemi, hvilket blot vil sige, at sygdommen er meget smitsom, og at den spredes over hele verden.
•· Ordet "pandemi" siger INTET om sygdommens eventuelle farlighed.
•· H1N1 influenzaen har nu spredt sig stille og roligt over det sidste halve år, og man er på globalt plan ikke kommet tilnærmelsesvis op i nærheden af de årlige tabstal for en almindelig sæsoninfluenza.
•· Der er således tale om en influenza med et roligt forløb og en relativt lav dødelighed. Som gennemsnit er der tale om 3 dages moderat feber.
•· Den lave dødelighed skyldes formentlig, at sygdomme hovedsageligt rammer unge og midaldrende. Gamle rammes mildere, fordi de ofte vil have en hvis immunitet fra den gang, de sidst havde denne influenza ved pandemien i slutningen af 50'erne.
•· For at dæmme op for denne influenza har verdens nationer bestilt meget store mængder vaccine, og det hævdes, at det af logistiske årsager har været nødvendigt at konservere denne vaccine med Thimerosal, som er 58 % kviksølv. Kviksølv er den mest potente nervegift, der kendes (blandt ikke-radioaktive stoffer), og den bliver i kroppen i 20-30 år og ophobes derfor let til neurotoksiske mængder. Vaccinens kviksølvindhold ændrer fuldstændigt indikationsområdet, idet der nu også skal tages højde for denne bivirkning.
•· Man skal aldrig give en behandling, der er værre end sygdommen, og forebyggelse skal være med så lav en bivirkningsfrekvens, at det opvejes af fordelene ved forebyggelsen.
•· Som læge er jeg nødt til at se på vaccination som sygdomsforebyggelse til individer og ikke som fraværsforebyggelse for samfundsmaskineriet og produktionsapparatet. Jeg kan derfor ikke udtale mig om de samfundsøkonomiske konsekvenser af at undlade vaccination.
•· En teoretisk fare ved H1N1 er, at virus muterer eller blandes med H3N2 eller H5N1. Men hvis dette sker, er der tale om en ny virus, hvor vaccinen sandsynligvis ikke har effekt.
•· Den virkeligt alvorlige fare ved hele denne sæbeopera er, at verdens befolkninger er blevet skræmt og intimideret ud over al sund fornuft. Denne skræmmekampagne er livsfarlig, når den bruges på en sygdom med så mildt et forløb, fordi den gør verdens befolkning tonedøv, når der en dag kommer en pandemi med en dødelig virus.
•· WHO har spillet hasard med verdens sundhed ved at råbe "ulv" i utide.
•· Claus Hancke.
September 2009
Om kviksølv i vaccinen mod svineinfluenza
Af dyrlæge Hanne Koplev.
OM BRUG AF KVIKSØLV I VACCINER:
I år 2004 "lovede" Statens Serum Institut at udfase det kviksølvholdige konserveringsmiddel Thiomersal [1].
Det kan derfor undre, at de danske myndigheder fra medicinalfirmaet Glaxo Smith Kline har indkøbt 3,1 mill. vacciner mod svineinfluenza A (H1N1), som er konserveret med Thiomersal. Vaccinen indeholder Thiomersal, da den indkøbte vaccine leveres med 10 doser i hvert hætteglas, hvorfor vaccinen er tilsat konserveringsmiddel.
Statens Serum Institut er i Politiken [2] citeret for at udtale, at man helst vil undgå fremmedstoffer, men de danske sundhedsmyndigheder understreger, at der ikke er nogen fare ved de ganske små mængder kviksølv, som de vaccinerede får i kroppen.
Dette udsagn er i modstrid med WHO´s udtalelse fra 1991 [3] (WHO ENVIRONMENTAL HEALTH CRITERIA 118), hvor det beskrives, at der ikke findes en mindste dosis ved hvilken kviksølv ikke kan siges at være toksisk.
Men i 2006 konkluderer WHO [4] , at der ikke er nogen tegn på toksicitet hos spædbørn, børn eller voksne udsat for Thiomersal i vacciner.
Man kan så spørge sig, hvorfor WHO skifter mening ?
Er der fundet nye videnskabelige beviser for manglende toksicitet af Thiomersal ?
Konkluderer man på negativ bevisførelse ? Som man siger på engelsk: "absence of proof is not proof of absence"?
Eller skulle det være lykkedes medicinalindustrien at bestikke visse medlemmer af WHO (som det forlyder i visse kredse) ?
Man bør tage i betragtning, at det påhviler lægemiddelproducenten selv at dokumentere både de positive virkninger af deres produkter samt produktets bivirkninger.
MYNDIGHEDERNES FORKLARING / KAN VI STOLE PÅ MYNDIGHEDERNE ?
I en artikel i Ugeskrift for læger i år 2004 [5] udtaler en repræsentant for Statens Serum Institut, at den mængde kviksølv, en thiomersalkonserveret influenzavaccine indeholder, svarer til kviksølvindholdet i en tredjedel dåse tun i olie [6] .
Thiomersal fraspalter den organiske kviksølvforbindelse ethylkviksølv, og fisk indeholder metylkviksølv, så det drejer sig altså ikke om samme kviksølvforbindelse.
Ved vaccination sprøjtes en kviksølvholdig væske direkte ind i kroppen og spiser man fisk optages kviksølvet igennem tarmkanalen.
Giftvirkningen af kviksølv kan variere afhængig af den måde, som kviksølvet kommer ind i kroppen på.
Ved undersøiske vulkanudbrud frigøres kviksølv kontinuerligt, og dette kan af visse svampe og bakterier (som forekommer i f.eks. havvand) omdannes til methylkviksølv.
Mennesker er konstrueret således, at vi kan tåle en vis belastning med kviksølv f.eks. via spisning af fisk, som indeholder metylkviksølv.
Prof. i kemi Boyd Haley beskriver, at methylkviksølv i fisk er bundet til selenholdige proteiner og derfor er mindre biotilgængeligt og dermed mindre giftigt [7] .
Udtalelsen fra Statens Serum Institut om, at en vaccine indeholder, svarer til kviksølvindholdet i en tredjedel dåse tun, tyder derfor på, at de ikke har styr på deres biokemiske viden.
Et dansk projekt [8] , hvor man siden år 1990 har undersøgt fedtfattige organer som lever, nyrer og milt for det fedtopløselige methylkviksølv, viser ligeledes manglende viden blandt danske såkaldte eksperter.
Også rapporten om tandklinikassistenterne [9] viser væsentligt manglende viden blandt danske arbejdsmedicinere om kviksølvs biokemi.
Sagen om kontrastmidlet Omniscan, indeholdende tungmetallet Gadolinium, viser ligeledes, at danske læger mangler basal viden om tungmetallers biokemi. Lægerne har ledt efter Gadolinium i blodet og ikke i de organer, hvor et tungmetal kan forventes at deponere sig. Deraf skandalen med både dødsfald og stærkt invaliderede mennesker til følge.
VIDEN OM KVIKSØLV:
Det har været brugt at analysere blodprøver for indhold af kviksølv, men blodets indhold af kviksølv siger kun noget om den akutte eksposition. Blodet bruges kun til transport af kviksølv, indtil dette "lægges på lager".
Deponeringssteder for kviksølv er bl.a. centralnervesystemet, nyrer, lever, hjertet, aorta-væggen og skjoldbruskkirtlen.
Blodets halveringstid (den tid det tager mængden af kviksølv at halveres i blodet) er for ethylkviksølv forholdsvis kort ca. 4 døgn [10] , men dette er ikke nødvendigvis det samme som, at ethylkviksølv elimineres (fjernes) fra kroppen.
En kort halveringstid kan netop betyde, at et stof deponeres hurtigt.
Ethylkviksølv er ligesom metylkviksølv fedtopløseligt, hvilket vil sige, at kviksølv gerne deponerer sig i fedtvæv, men kviksølv "tiltrækkes" også af svovl og selen-bindinger, som findes i f.eks. proteiner / enzymer, hvorfor kviksølv deponerer sig i hjernen frem for i fedtdepoterne.
Jeg har bemærket mig, at Fødevarestyrelsen synes at benytte blodets halveringstid for metylkviksølv i deres beregninger for den anbefalede mængde af fisk til børn og gravide, hvor de egentlig mener elimineringstid [11] .
Blodets halveringstid for metylkviksølv er ca. 50-60 dage, men når metylkviksølv kommer over blod-hjerne-barrieren og omdannes til metallisk kviksølv, opgives elimineringstiden til ca. 25-30 år.
En kviksølvforbindelse kan altså komme ind i kroppen i én form, for at omdannes til en anden kviksølvforbindelse, for måske at elimineres eller deponeres i en tredje kviksølvforbindelse.
SYNERGI:
Ved synergi forstås, at giftige stoffer indbyrdes forstærker hinandens giftige effekt.
Der er også synergi ved forgiftning med forskellige kviksølvforbindelser, og ved forgiftning med flere tungmetaller f.eks. både kviksølv og bly, hvilket er påvist ved forsøg med gnavere.
Der er også ved forsøg med cellekulturer påvist synergi mellem Thiomersal og aluminiumhydroxid, som ofte tilsættes vacciner som adjuvans, hvilke er midler, som bevirker antistofdannelse.
Forsøg med gnavere har vist synergi mellem de to sprøjtemidler Maneb og Paraquat.
Da Maneb indeholder tungmetallet Mangan, kan man formode, at der også kan forekomme synergi mellem visse sprøjtemidler og tungmetaller.
Noget tyder på, at der også kan forekomme synergistisk effekt mellem organiske opløsningsmidler og tungmetaller.
Endvidere kan nanopartikler (svæve-støv med tungmetal) ødelægge blod-hjerne-barrieren, så giftige stoffer lettere trænger ind i hjernen (påvist ved forsøg med mus [12] ).
Man kan altså ikke bedømme giftvirkningen af kviksølv fra Thiomersal udelukkende ved at se på belastningen af individet med Thiomersal, men må se på den samlede belastning med tungmetaller og andre aktuelle miljøgifte.
Jeg vil betegne det som utroværdigt, når de danske sundhedsmyndigheder udtaler: "at der ikke er nogen fare ved de ganske små mængder kviksølv, som de vaccinerede får i kroppen.".
Vaccination med thiomersalholdig vaccine er måske netop "dråben, som får bægeret til at flyde over".
IMMUNOLOGISK REAKTION OVERFOR THIOMERSAL OG MULIG EKSPONERING:
Thiomersal kan også medføre en immunologisk reaktion, altså en allergisk reaktion.
En mulig eksponering med Thiomersal, som synes at blive ignoreret, er spisning af svinekød, da svin hyppigt vaccineres, og vacciner til svin ofte er konserveret med Thiomersal.
Har man været eksponeret via huden for Thiomersal f.eks. ved brug af kontaktlinserensevæsker [13] , så kan en mulig allergi diagnosticeres ved en hudtest / priktest.
En norsk undersøgelse viser, at 1,9 % af den voksne befolkning reagerer ved priktest mod Thiomersal, og en tilsvarende tysk undersøgelse viser optil 6,6 %.
Men er man eksponeret for Thiomersal via injektion, via kontakt med mundslimhinden eller via mavetarmsystemet, må man testes via blodprøve f.eks. ved en MELISA-test [14] .
Prof. Vera Stejskal, som har udviklet MELISA-testen, anfører, at allergisk reaktion overfor Thiomersal ved MELISA-test ligger betydeligt højere end de 1,9- 6,6 %.
MELISA-testen anvendes ikke i Danmark, da testen ikke er akkrediteret (godkendt).
MELISA-testen er godkendt i andre lande, som vi sammenligner os med - med hensyn til lægevidenskab.
Når MELISA-testen ikke anvendes i det offentlige danske sundhedsvæsen, skyldes det, efter min opfattelse, manglende faglig viden.
En allergisk reaktion overfor et toksisk metal kan medføre alvorlige og endog fatale konsekvenser.
Det er spørgsmålet, om man skal anvende vacciner med Thiomersal, hvis optil ca. 20 % af befolkningen er allergisk overfor Thiomersal ?
ARVELIG VARIATION I EVNEN TIL AT TÅLE TUNGMETALBELASTNING:
Der er individuel forskel på evnen til at tåle en belastning med tungmetaller.
F.eks. er APOEe4 arveegenskaben koblet med en forøget risiko for udvikling af tungmetalforgiftning, idet APOEe4 arveegenskaben har en reduceret afgiftende effekt sammenlignet med de to andre subtyper (APOEe2, APOEe3) [15] .
Ca. 20 % af den danske befolkning har arveegenskaben APOEe4.
Der findes også andre arvelige faktorer, som kan disponere for øget følsomhed overfor tungmetalbelastning.
KONKLUSION:
Kviksølv er neurotoksisk (giftigt for nervevæv).
Kviksølv er ikke det eneste problematiske stof i vaccinen mod svineinfluenza.
Når læger vaccinerer med en kviksølvholdig vaccine:
•- uden at kende til personens samlede tungmetalbelastning.
•- uden at kende til om personen skulle være allergisk overfor Thiomersal eller andre tilsætningsstoffer i vaccinen.
•- uden at kende til personens arvelige evne til at tåle tungmetaller.
Så spiller lægerne hasard med patientens helbred med fare for, at behandlingen (vaccinationen) påfører patienten større gener end hvis patienten gennemlever et sygdomsforløb med svineinfluenza, som normalt forløber forholdsvist mildt.
Brug af kviksølvholdige vacciner hører fortiden til.
Omsorgsfulde læger sprøjter ikke toksiske metaller ind i deres patienter.
Flere links / referencer
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2009/09/10/tvivl-om-influenzavaccine-/
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2009/09/16/usa-godkender-influenza-va/index.xml
http://www.vaccinationsfaran.se/
http://www.informaworld.com/smpp/content~content=a910652305~db=all~jumptype=rss
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10640454
http://vlt.se/asikter/debatt/1.560858
[1] bemærk at Thiomersal også kan staves Tiomersal, Thiomerosal, Thimerosal m.fl.
[2] http://politiken.dk/videnskab/article765892.ece
[3] http://www.inchem.org/documents/ehc/ehc/ehc118.htm#SubSectionNumber:10.3.2
[4] http://www.who.int/vaccine_safety/topics/thiomersal/en/index.html
[5] http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2004/UFL_2004_38/UFL__2004_38_43378
[6] Det skal dog bemærkes, at dosis af Thiomersal i svineinfluenzavaccinen er nedsat i forhold til tidligere influenzavacciner.
[7] http://www.whale.to/vaccine/haley12.html
[8] http://www.europaem.net/chemical/Human%20mercury%20accumulation1.pdf
[9] http://www.ask.dk/graphics/Dokumenter/pdf/Forskning/udredningsrapport_kviksoelv_hovedrapport.pdf
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=55818&TS_ID=5&S_ID=55&C_ID=76
http://www.journalisten.dk/klinikassistenterne-blev-snydt
[10] http://pediatrics.aappublications.org/cgi/content/full/121/2/e208
[11] http://gl.foedevarestyrelsen.dk/Fdir/Publications/2003017/Rapport1.asp
[12] http://www.sr.se/cgi-bin/p1/program/artikel.asp?ProgramID=406&nyheter=1&artikel=807754
[13] Thiomersal er nu udfaset af kontaktlinsevæsker.
[14] http://www.melisa.org/
[15] http://www.howweheal.com/Godfrey-I.pdf
Vi bliver nødt til at passe på vores eget og vores børns helbred, og ikke tage for givet, at "staten og lægemiddelindustrien" vil os det bedste med alle deres vaccinationer, med mere eller mindre farligt indhold. Undersøg i det mindste om sagen, læs om plusser og minusser, og gør op med dig selv, hvad du har det bedst med. Det er dit helbred, din dyrebare hjerne og krop, det handler om! Pas godt på dig selv, jeg vælger at lade være med at blive vaccineret, og håber på, at det er det rigtige valg, da kviksølv i den grad skræmmer mig. Biopat Anne Winther.
Hvorfor får nogen køresyge - og hvad kan der gøres mod det?